Courtois efter indlægs-bonanza: I år har vi ikke Joselu

Thibaut Courtois var uden skyld i de fem mål, som Arsenal formåede at score imod Real Madrid, og efter kampen blev den stærke belgier spurgt ind til kampen.

 

Courtois sagde:
- Når der bliver dømt straffespark imod dig, og du redder det, så holder du troen i live. I begyndelsen skabte vi farlige situationer, og med fansenes opbakning pressede vi på, men Arsenal er et hold, der forsvarer sig godt og er godt organiseret. Vi gik til pause med 0-0 og troede stadig på det. Hvis vi kunne score tidligt i anden halvleg, var opgøret åbent. Men de scorede, og så scorede vi hurtigt efter, og vi blev ved med at tro på det, men vi manglede skarphed foran mål. Det var ikke nok, og vi tabte til et bedre Arsenal, og det må vi acceptere.

Courtois fortsatte:
- Arsenal er et hold, der presser og forsvarer sig godt, og det var svært at finde åbninger. Vi havde ikke meget succes, og vi var også uheldige med indlæg i feltet. I år har vi ikke en Joselu, der kan vinde de dueller. Nu skal vi analysere, hvad vi kan gøre bedre, for vi har stadig ligaen, Copa del Rey-finalen om ti dage og Klub-VM, og vi vil gerne ramme rigtigt med alt.

Ros til fansene:
- Vi vil gerne takke fansene for deres støtte. De troede også på os og på dette hold. Stemningen på Bernabéu var fantastisk, og vi håber at kunne bringe dem mere glæde i denne sæson.

Selvkritik:
- Nogle gange er man nødt til at være selvkritisk og tage et godt kig på det hele. Jeg føler, vi er et hold, men måske skal vi spille mere som et hold og ikke så meget individuelt. Hvis man sætter dobbelt opdækning på Vinícius eller Mbappé, kan man godt klare det en gang, men det er svært at gøre det flere gange. Vi har en god pokalfinale mod Barcelona, Klub-VM og ligaen. Vi skal blive ved med at forbedre os.

Om Ancelottis budskab til holdet:
- Der er ingen problemer, vi har fuld tillid til træneren. Budskabet kom klart igennem, og vi skal bare gøre det, han beder os om på banen.

Seneste artikler...