AS: Mbappé slipper med skrækken

Kylian Mbappé kom galt afsted med anklen imod Arsenal, men ifølge AS er hans deltagelse i Copa del Rey-finalen den 26. april ikke i fare.

 

Mbappé blev testet denne morgen, og ifølge sportsavisen er fornemmelserne positive. Han ville alligevel have misset weekendens kamp imod Athletic Club med karantæne, og han kommer formentlig også til at misse kampen tre dage senere imod Getafe på grund af skavankerne med anklen, men så skulle han altså også være fit for fight igen.

Det betyder dog også, at Mbappé, der ikke har scoret eller assisteret i sine seneste fem kampe, ikke får chancen for at sparke sig tilbage i målform, inden det går løs i El Clásico-finalen.

Seneste artikler...