Ancelotti: Jeg har intet at bebrejde holdet for
Carlo Ancelotti fik efter nederlaget til Barcelona i Copa del Rey-finalen i går aftes lejlighed til at udtale sig om kampen, og italieneren var overordnet positiv:
- Det var en god kamp, og vi konkurrerede godt. Første halvleg var sværere, men vi var bedre i anden halvleg. Vi havde kampen under kontrol, men de spillede en bold ned bag vores forsvar ved deres andet mål, og så blev den mere kompliceret. Holdet gjorde det godt, vi var tæt på at vinde, men vi må fortsætte med at kæmpe. Jeg har intet at bebrejde holdet. Hvis vi havde vundet, ville det ikke have været en skandale, for vi var bedre end vores modstandere i anden halvleg.
- Vi forsvarede os godt uden at forsøge at spille os ud af presset i begyndelsen. Det var ikke let, fordi de presser meget effektivt, når de har energi. Da de faldt lidt i tempo, kontrollerede vi bolden bedre, og i anden halvleg spillede vi rigtig godt.
Ancelotti gentog, at han ikke har noget at bebrejde sit hold for:
- Jeg er skuffet over, at vi ikke kunne løfte pokalen. Der er intet at kritisere, for vi gav alt, hvad vi havde.
Indskiftningen af Mbappé i pausen:
- Jeg valgte at sætte Mbappé ind i anden halvleg, da tempoet faldt lidt. Han kom ind og gjorde det rigtig godt, scorede det udlignende mål og havde mange chancer. Han kunne ikke holde i 90 minutter, så jeg foretrak at sætte ham ind i anden halvleg.
Om Barcelonas tredje mål:
- Brahim troede, at Luka (Modric, red.) ville spille bolden til ham på én måde, men han spillede den lavt i stedet. Det er detaljer, der nogle gange ikke betyder noget, og andre gange betyder rigtig meget.
Om sin egen fremtid:
- Jeg kan fortsætte, eller jeg kan stoppe. Det vil være et emne i de kommende uger.
Dommerpræstationen:
- Jeg ønsker ikke at tale om dommeren.
Om Rüdiger:
- Han spillede en fantastisk kamp og holdt ud så længe han kunne. Jeg værdsætter hans indsats, det var fremragende. Han blev ikke skadet, han var bare træt og kunne ikke løbe mere.
Ancelotti blev spurgt ind til de røde kort og valgte tilsyneladende kun at fokusere på det tredje af dem:
- Jeg ved ikke, hvad der skete med det tredje røde kort. Vi må se, hvad der skete. Jeg ved det ikke. Nu skal vi hvile os i to dage og forberede os på kampene mod Celta og Barcelona i slutningen af LaLiga.

