Davide Ancelotti klar til at blive cheftræner
Davide Ancelotti er klar til at stå på egne ben og ifølge spansk presse skal han ikke i den kommende sæson være assistent for sin far, Carlo Ancelotti.
Det er endnu ikke besluttet, hvor han skal være træner, men meget tyder på, at det bliver i en af de fem store ligaer i Europa, for Davide Ancelotti har et godt navn i fodbold-Europa, hvor man er bevidste om hans trænings-metoder og han har da også de højeste uddannelser som træner.
Hans agent er den spanske legende, David Villa, som nu er sat til at finde italienerens kommende klub.

