Real Madrid er fortsat den mest værdifulde klub i verden
Ifølge en opgørelse fra CNBC er Real Madrid fortsat den mest værdifulde klub i verden.
Real Madrid indtager førstepladsen med en anslået værdi på hele 6,7 milliarder dollars, mens Manchester United er nr. 2 med en værdi på 6 milliarder dollars.
Barcelona er mere end en milliard dollars mindre værd på tredjepladsen, mens Liverpool og Manchester City følger efter i top 5.
Atlético Madrid er på 12. pladsen på en liste over 25 klubber, hvoraf de 11 er fra England.

