Marca: Officiel udmelding om Ancelotti-stop efter El Clásico

Ifølge spanske Marca vil Real Madrid og Carlo Ancelotti i næste uge meddele, at samarbejdet ophører efter sæsonen og efterfølgende vil den italienske træner skrive kontrakt med det brasilianske fodboldforbund.

Det har længe været en offentlig hemmelighed, at Carlo Ancelottis dage i den spanske hovedstad var talte, men efter weekendens El Clásico-opgør i Barcelona, vil man altså angiveligt komme med en officiel udmelding, der bekræfter rygterne.

Der skal angiveligt ikke være tale om en fyreseddel, men en almindelig fælles forståelse af, at tiden er kommet til at skilles og det vil efter alt at dømme komme til at foregå i fred og fordragelighed mellem Florentino Pérez og Carlo Ancelotti.

Carlo Ancelotti får således de sidste kampe i LaLiga, hvorefter Santiago Solari overtager holdet til VM-slutrunden for klubhold i USA og når den er overstået, vil Xabi Alonso efter alt at dømme komme ind som ny permanent træner i Real Madrid.

Seneste artikler...