Rodrygo følte sig ikke i stand til at spille El Clásico

Rodrygo har ikke gjort meget væsen af sig i det seneste lange stykke tid, men derfor blev det alligevel bemærket, at han end ikke blev sendt til opvarmning i gårsdagens El Clásico, hvor Mbappé var eneste offensive spiller, der løftede sig over det patetiske niveau.

Men ifølge spansk presse var der en forklaring på det. Brasilianeren skal nemlig have fortalt klubbens trænerstab i ugens løb, at han ikke følte sig i stand til at spille El Clásico, hverken styrke- eller følelsesmæssigt.

Rodrygo skal i den seneste tid have ladet sive, at han ønsker nye udfordringer til den kommende sæson og derfor søger væk fra klubben, hvor han i denne sæson har spillet 30 kampe – heraf 22 fra start – og scoret seks mål og lavet seks assists.

Seneste artikler...