Hårde straffe til fem Valladolid-racister

Kampen mod racisme i spansk fodbold fortsætter og nu har fem racister fra Valladolid fået deres hårde, men velfortjente straf.

De er dømt for alvorlige racistiske udbrud mod Vinícius i kampen på Estadio Zorilla den 30. december 2022 og de har alle fået en betinget dom på 1 års fængsel. Dommen blev gjort betinget af, at de indvilgede i ikke at komme på et spansk stadion i tre år og i den periode må de heller ikke udøve anden kriminalitet, ligesom de ikke må have erhverv inden for uddannelse, sport og fritid i fire år. Herudover fik de alle bødestraffe på mellem 1080 og 1620 €.

Der ventes flere lignende domme i den kommende tid.

Seneste artikler...