Betingede fængselsstraffe til Atlético Madrid-racister
Fire Atlético Madrid-racister er blevet idømt betingede fængselsstraffe for at hænge en Vinícius-dukke ud fra en bro i Madrid.
Hovedgerningsmanden har fået sammenlagt 22 måneders fængsel, mens de tre øvrige har fået 14 måneders fængsel. Derudover er det blevet idømt bødestraffe på 1084 € til den hovedmistænkte og 720 € til de tre andre.
Men de velfortjente straffe stopper ikke her. Herudover er de nemlig også blevet forbudt at være inden for en kilometers afstand af Vinícius´ hjem eller arbejdsplads. Endvidere må de ikke være på et stadion fire timer før og efter en kamp i de næste fire år. Og det gælder både herre- og kvindefodbold.
De må heller ikke have trænerjob i det kommende lange stykke tid. For den hovedmistænkte er det 4 år og tre måneder, mens det for de øvrige er 3 år og 7 måneder.
Slutteligt skal de alle deltage i et specialtilrettelagt program mod diskrimination og det program skal de gennemføre for at undgå fængsel.

