Real Madrid ansætter dødboldspecialist

Xabi Alonso har fået en ny mand i staben. Real Madrid har nemlig ansat en dødbold-specialist, som skal forfine kunsten hos Real Madrids spillere.

Der er tale om den 32-årige Jesús Rueda, som kommer fra en lignende stilling hos Leganés og her gjorde han opmærksom på sig selv i sidste sæson, hvor 21% af Leganés´ mål kom efter dødbolde og det førte blandt andet til sejre over Atlético Madrid og Barcelona.

Real Madrids interesse blev ekstra skærpet, da Jesús Rueda, som i øvrigt har UEFAs Pro-trænerlicens, op til sidste sæsons Copa del Rey-kamp mellem Leganés og Real Madrid, medvirkede i en artikel i spanske AS, hvor han fortalte om sine arbejdsmetoder.

Med Leganés´ nedrykning, blev hele trænerstaben opsagt og så meldte Real Madrid sig på banen med et tilbud, som altså nu er blevet en realitet.

Seneste artikler...