Luka Modric færdig for i år
Luka Modric har sandsynligvis spillet sin sidste kamp i 2014.
Den kroatiske midtbanespiller er i dag blevet undersøgt på Hospital Sanitas-La Moraleja, hvor det viste sig, at han har pådraget sig en alvorlig muskelskade.
Real Madrid melder på sin hjemmeside ikke noget ud om længden på pausen, men tidligere i dag kunne den kroatiske landsholdslæge berette, at det ikke så ret godt ud og at man forventede 6-8 ugers pause til kroaten.
Dermed misser Luka Modric også klub-VM, som spilles i december måned.