Modric-skade måske værre end først antaget

Rygterne om Luka Modric´ skade bliver værre og værre og nu går de seneste historier på, at han er ude af spillet i de kommende 4 måneder, hvilket vil sige at han tidligst er tilbage i marts måned.

 

Dermed mister han mere end 20 kampe for Real Madrid og alene i 2014 vil det dreje sig om Liga BBVA-kampene mod Eibar, Málaga, Celta, Almería og Sevilla, mens CL-kampene mod Basel og Ludogorets også er afskrevet. Endelig er der Copa del Rey-returkampen mod Cornellá og naturligvis det kommende klub-VM.

 

I 2015 kan han være ude af spillet i 8 liga-kampe, mens Copa del Rey-ottendedelsfinalerne mod sandsynligvis Atlético Madrid også er umulige for kroaten, ligesom kvartfinalerne (sandsynligvis mod Barcelona) bliver uden Modric.

 

De mest optimistiske rapporter taler fortsat om 3 måneders pause og dermed vil han med lidt held være klar til de første kampe i Champions League i det nye år. De spilles midt i februar.

 

Real Madrid kan iøvrigt se frem til et lille plaster på såret i form af en økonomisk kompensation fra FIFA, som vil udbetale op til 1,7 millioner €, såfremt Modric er ude i 4 måneder.

Seneste artikler...

Annonce