Ancelotti: Et systemskifte vil ødelægge vores identitet
Carlo Ancelotti mødte i dag spansk presse forud for morgendagens kamp mod Schalke 04. Naturligvis var det ikke den kamp, som var i fokus, men derimod den igangværende krise i La Liga.
Carlo Ancelotti kom ind på følgende emner:
Systemskifte:
- Vi ændrer ikke vores identitet. Vi fortsætter med at spille på den samme måde. Vi føler os mere trygge, vi har scoret mange mål, det vil vi ikke ændre.
Samtalen efter kampen på San Mamés:
- Jeg har forsøgt at forklare, hvad der skete i kampen, det tror jeg at de har forstået og er enige. Jeg mener, at vi har fastslået det problem, som vi har. Hver kamp er god til at forbedre dette.
Kroos´ fysiske niveau:
- Han har ikke spillet så meget, i de sidste to måneder har vi ikke spillet så mange kampe. Det er ikke et trætheds-problem. Vi skal tænke på, at han er karantæne-truet, men mere i La Liga end i Champions League.
Ændringer og rotationer:
- Det er ikke et problem, hvis vi har dem i tankerne, som ikke er gode, for så skal vi skifte hele holdet. Jeg tror ikke, at nogen er tilfredse med det, vi laver og det skal vi forbedre.
El Clásico:
- Lige nu tænker vi, at vi skal til Nou Camp, men først har vi Schalke. Tilliden afhænger af kampen i morgen og på søndag. Jeg forventer, at vi får en god stime og kommer til Nou Camp med størst mulig tillid.
Tyske modstandere:
- De tyske hold har lige så god kvalitet som de andre hold. Det betyder ikke noget hvilket hold vi møder, vi forsøger altid at gøre det bedste. Vi skal tage det kamp for kamp.
Ændring af systemet (i kampen mod Bilbao, red.):
- Først skifter jeg til 4-4-2, da jeg skifter midtbanespilleren ud gør jeg det for at give mere balance og mere friskhed. Det er ikke sådan, at jeg skifter systemet igen ved anden udskiftning. Da Jesé kommer på banen på San Mamés sætter jeg efterfølgende en midtbanespiller ind for at give mere friskhed. Systemet ændres kun en gang.
Ødegaard:
- Han er ikke med mod Schalke, men han gør det godt og bliver hele tiden bedre. Jeg ved ikke, om han er tæt på at få debut, men han er en spiller med stort talent.
Skadede spillere:
I morgen er Khedira og Modric med. Sergio Ramos er disponibel på søndag. Jeg giver spilletid til Khedira og Modric. Det er en rigtig god nyhed, for det er spillere, som kan hjælpe os i sæsonafslutningen.
Hvad Modric kan bidrage med:
- Gennembrud med bolden, han er en spiller som har et gennembrud med bolden, som ofte bringer modstanderen ud af balance. Modric starter på bænken og jeg tror, at han får 30 minutter i anden halvleg. Han kan hjælpe os med at bryde modstanderholdets defensiv. Vi skal spille hurtigere og mere fremadrettet for at nyde angribernes kvaliteter.
Afgørende øjeblik:
- For alle hold et dette øjeblikket, hvor man ikke må fejle. At fejle nu er at ødelægge sæsonen. Nu kommer der mere pres på holdene. Vi føler det rigtig meget, fordi vi har mistet et forspring, nu behøver vi kontinuitet.
Trænerens ansvar:
- Det er 100 % mit. Når et hold ikke spiller godt er det 100 % trænerens ansvar. Men når holdet vinder er trænerens meritter 0.
Støtte fra klubben:
- Jeg har snakket med præsidenten, han har ringet til mig mange gange for at give mig sin støtte og opbakning. Han har hjulpet mig meget i denne uge. Klubbens støtte er her altid. De har stor tiltro til mit arbejde.
