Ancelotti: Opstilling for at vinde, ikke for at lægge skyld på nogen
Carlo Ancelotti mødte i dag spansk presse forud for morgendagens kamp mod Levante og her var der naturligvis fuld fokus på en hæsblæsende uge, hvor kritikken af Real Madrid har været sønderlemmende og hvor Florentino Pérez måtte træde til og indkalde til pressemøde for at lægge en dæmper på avis-kritikken.
På dagens pressemøde kom Ancelotti ind på følgende emner:
Målmandsposten:
- Jeg har endnu ikke afgjort, hvem der spiller, for vi har alle spillere til rådighed. Jeg er nødt til at have startopstillingen, bænken...Jeg vil lave en opstilling for at vinde, ikke for at give nogen skylden. Jeg har tillid til alle spillere.
Casillas:
- Det kan være at Keylor spiller, ligesom det kan være at Casillas spiller. Hvorfor spørger du? Det er et tilfælde, formoder jeg. Opstillingen er ikke for at lægge skylden over på nogen. Hvis Keylor spiller er det for at give ham nogle minutter, han har været ude i længere tid. Hvis Keylor spiller i morgen, så spiller Casillas helt sikkert mod Barcelona. Og hvis Casillas spiller i morgen, så spiller Casillas mod Barcelona.
Keylor:
- Han har det godt og er meget motiveret. Jeg ser ham ikke græde hver dag. Hvis han spiller er jeg sikker på, at han vil gøre det rigtig godt.
Det øjeblikkelige humør:
- Den seneste tid har mærket os, men vi har lyst til at komme ud af det og løse de problemer, vi har haft. Alt er åbent og vi har stor motivation til at vinde titler. Vi kan stadig vinde mange titler.
Støtte fra truppen:
- Jeg har ikke snakket om støtten til mig med spillerne, for jeg har vigtigere ting at tage mig til. Man behøver ikke at sige til mig, at man støtter mig, for jeg ser hvordan de arbejder og det er nok for mig. Jeg ønsker mig af mine spillere, at de arbejder sammen.
Ramos:
- Sergio Har det godt, han vil hjælpe os meget, ligesom Modric. Han har personlighed, karakter...alle er glade for, at han er tilbage.
Motiver til krisen:
- Det er normalt at blive ramt. Alle bliver ramt. Hele Real Madrid er ramt af dette. Det betyder ikke, at man skal sænke armene. Vi skal kæmpe endnu mere, ofre endnu mere. Jeg er overbevist om, at vi hurtigt ændrer denne situation.
Bale og pressen:
- Jeg ved ikke, om pressen forsøger at presse Bale ud, jeg er koncentreret om mit arbejde.
Khedira og Schalke (om kontrakt-forhandlingerne mellem dem, red.):
- Denne information kender vi ikke til, du må spørge spilleren. Og hvis han ikke svarer, så ved jeg det ikke. Men spilleren har kontraktudløb og kan skrive kontrakt med det hold, han ønsker, for det siger reglerne. Khedira er meget professionel.
Den centrale del af banen:
- Skaderne har haft betydning, for de har været længerevarende, men jeg mener ikke at der er den store forskel på Illarra, Lucas og de andre. Jeg har tillid til dem.
Pibekoncerterne:
- Det rører mig ikke, jeg har været lang tid i denne verden. Pibekoncerterne bruger jeg til at forbedre mit arbejde.
Kampen mod Levante:
- Vi skal være fokuserede på vores eget arbejde for at ændre denne stime. Vi vil forsøge at spille en kamp med kvalitet og intensitet. Vi skal stå sammen.
Din kontrakt:
- Præsidenten har sagt noget, men det var blot for at benægte en information, som ikke var korrekt. Præsidenten har givet mig sin opbakning og jeg er taknemmelig for ordene fra Del Bosque. Jeg har det rigtig godt her og jeg har kontrakt til 2016.
Kritikken:
- Jeg gennemlever dette øjeblik med den størst mulige seriøsitet. I den position, vi er i nu, må man ikke tabe hovedet. Jeg har altid forstået kritikken som noget til at forbedre mit arbejde. Real Madrid er Real Madrid og det betyder, at jeg træner det største hold i verden. Og når man træner den største klub i verden, får man også den største kritik i verden. Det er en ære for mig.
Er du betinget af Florentino Pérez´ ord?
- Jeg evaluerer altid det arbejde vi laver og der kan ændres nogle ting. Vi har studeret det, der er sket og i bedste fald ændrer vi nogen ting, men uden at ændre vores identitet. Vi berører nogle detaljer, men vores identitet vil vi ikke ændre. Vi har en identitet, som vi ikke har vist i de seneste kampe, men som vi vil vise.
