Antonio Betancort er død - 78 år gammel.
Real Madrid har mistet en af sine legender, idet målmanden Antonio Betancort er afgået ved døden i en alder af 78 år.
Betancort kom til Real Madrid i 1961 fra UD Las Palmas og efter et år i klubben blev han udlejet til Deportivo La Coruña og vendte tilbage sæsonen efter og stod for førsteholdet frem til 1971, hvor han skiftede tilbage til UD Las Palmas for at afslutte sin karriere.
I Real Madrid nåede det at blive til 1 Mesterholds-sejr, 6 spanske mesterskaber og 2 Copa del Rey-sejre, ligesom han også formåede at vinde to Trofeo Zamora.
Real Madrid holder et minuts stilhed til ære for Antonio Betancort i aften inden opgøret mod Levante og her vil man traditionen tro kunne høre Ennio Morricones "Once upon a time in the west" blive spillet på Estadio Santiago Bernabéu.
Descanse en Paz!
