Engelsk presse: Chelsea klar med 208 millioner € for Bale og Varane

Chelsea led et uventet tidligt CL-exit, da de i sidste uge blev sendt ud af Paris SG og det får naturligvis engelsk presse til at spekulere i forstærkninger til den kommende sæson.

Skal man tro engelske Daily Star, så vil José Mourinho forsøge at hente både Raphaël Varane og Gareth Bale i Real Madrid til sommer og angiveligt skal man stå klar med mere end 200 millioner € for de to spillere.

Rygtet lyder naturligvis vildt, men netop Varane og Bale gennemlever en svær tid i Real Madrid i øjeblikket. Den franske forsvarer er tilbage på bænken efter at Sergio Ramos er vendt tilbage fra sin skade og han kan sandsynligvis se frem til, at hans anden konkurrent i centerforsvaret, Pepe, snart får forlænget sin kontrakt. Gareth Bale fik lidt tiltrængt luft med sine to scoringer mod Levante, men har ellers været heftigt kritiseret, hvilket waliseren da heller ikke undlod at gøre opmærksom på, da han "fejrede" sin første scoring ved at holde sig for ørerne og sparke til hjørneflaget.

Seneste artikler...