Ancelotti vil spille 4-3-3 i El Clásico
Carlo Ancelotti planlægger ikke store revolutioner forud for søndagens El Clásico.
Efter kampen mod Levante spøgte han med det på pressemødet, hvor han sagde:
- Jeg har kun tvivl om målmandsposten.
Og den plads havde han allerede inden Levante-opgøret lovet Casillas og alt tyder da også på, at Carlo Ancelotti vil stille med samme hold igen, bortset fra at Kroos naturligvis overtager Lucas Silvas plads på den centrale midtbane, mens Marcelo formentlig også starter inde i stedet for Coentrao.
Dermed er der lagt op til en 4-3-3-formation med urørlige BBC i front.
