Godt resultat på Nou Camp giver mesterskab - historisk set

Vejen til et spansk mesterskab fører gennem et godt resultat mod Barcelona på Nou Camp.

Sådan har det været de 4 seneste spanske mesterskaber, hvor Real Madrid ikke har tabt El Clásico på udebane, nemlig i sæsonerne 11-12, 07-08, 06-07 og 02-03.

I sæsonen 11-12 vandt Real Madrid 1-2 på mål af Khedira og Cristiano Ronaldo i Real Madrids rekord-sæson under José Mourinho.

I sæsonen 2007/08 var Real Madrid på julebesøg i Barcelona og vandt med 0-1 efter Baptistas mål.

Og i sæsonen 2006/07 var Real Madrid 6 points efter topholdet Sevilla og 5 points efter Barcelona, da man gæstede Nou Camp og måtte nøjes med 3-3 efter Lionel Messis scoring i dommerens tillægstid. Det var i Remontada-sæsonen med Fabio Capello som træner, hvor man sikrede mesterskabet på sidste spilledag med en sejr på 3-1 hjemme over Mallorca.

Men man er også blevet mester, selv med et nederlag, hvilket eksempelvis sket i sæsonen 00-01, hvor Luis Figo var gæst på Nou Camp for første gang i et opgør, som blev spillet i særdeles beklagelige omstændigheder, hvor flasker og grisehoveder regnede ned over banen med Barcelona-ledelsens efterfølgende velsignelse af begivenhederne. Barcelona vandt kampen med 2-0.

Seneste artikler...