Real Madrid indgår aftale med Luyuan
Real Madrid har i dag indgået sin første kontrakt med et kinesisk imperium, nemlig Luyuan, som laver el-biler.
Det skete på en stor messe for el-biler i Tianjin, hvor Emilio Butragueño var til stede sammen med præsidenten for Luyuan, Ni Jie.
Begge parter udtrykker stor glæde over indgåelsen af en aftale, som skal gælde i lang tid og som skal hjælpe Real Madrid ind på det kinesiske marked. Der nævnes ikke noget om det økonomiske perspektiv i samarbejdet, men Real Madrid skal forberede sig til den kommende sæson ved at spille træningskampe i Kina i løbet af sommeren og man har også allerede en fodboldskole i landet.
