Update på skades-situationen

Real Madrid kunne sætte en spiller mere på skadeslisten efter kampen mod Málaga, hvor Jesé måtte bæres fra banen på en båre.

Dermed er der nu seks spillere på listen og Madridista.dk bringer her et lille overblik over deres skader og hvornår de ventes tilbage:

Danilo:

- Muskelskade, som han pådrog sig i landskamp den 9. september. Er endnu ikke begyndt at træne med de øvrige spillere og er ikke i stand til at spille El Derbi.

Sergio Ramos:

- Skulderskade, som han pådrog sig mod Shakhtar Donetsk. Han forventes at spille igen mod Malmø.

James:

- Muskelskade, som han pådrog sig i landskamp den 8. september. Han begynder at træne med truppen i denne uge og forventes klar til El Derbi.

Pepe:

- Muskelskade, som han pådrog sig i kampen mod Ath. Bilbao. Pausen forventes at blive på 14 dage og han er dermed ikke med i El Derbi.

Gareth Bale:

- Muskelskade, som han pådrog sig mod Shakhtar Donetsk. Det efterfølgende lægetjek viste ikke noget alvorligt, og han kan i princippet blive klar til El Derbi.

Jesé:

- Muskelskade, som han pådrog sig mod Málaga. Skaden gør ham særdeles tvivlsom til El Derbi.

Seneste artikler...