Keylor Navas gør en forskel

Real Madrid har kun indkasseret et mål i de første seks kampe og en stor del af den ære kan tilskrives Keylor Navas.

Den costaricanske målmand havde mere end et ben ude af Real Madrid klokken fem minutter i midnat den 31. august, men som bekendt blev skiftet til Manchester United ikke til noget og i stedet har Navas taget målmandshandsken op og leveret nogle overbevisende præstationer.

Faktisk så overbevisende, at han er bedre end Iker Casillas i sidste sæson og Diego López sæsonen før. For mens han kun har ladet en bold passere på de 15 forsøg inden for målrammen, hvor han har været redningsmand, så indkasserede Real Madrid et mål for hver 3,58 forsøg i sidste sæson, hvor Iker Casillas stod på mål, mens Diego López sæsonen før indkasserede et mål for hver 3,53 forsøg på mål.

På søndag står Keylor Navas over for en ny udfordring, når Atlético Madrid med Griezmann, Jackson Martínez og Fernando Torres tager imod på Estadio Vicente Calderón.

Seneste artikler...