Isco ikke stolt over nedsparkning af Neymar
Isco var tilfreds med gårsdagens sejr, selv om han fortsat mener at der er meget at arbejde med. Det fortalte han til de fremmødte journalister efter kampen:
- Vi tager sejren med os og forsøger at lære af fejlene. Vi forventer, at det ikke sker igen, for i Champions League kan det blive dyrt for os.
Om weekendens El Clásico, sagde Isco:
- Vi bryder os ikke om at tabe på hjemmebane på denne måde, men vi er nødt til at komme videre og blive bedre. Vi er i november måned og sæsonen afgøres først til sidst.
Om sin rolle som indskifter:
- Det er en kamp, som alle gerne vil spille og det er træneren, som vælger de 11 startende. Resultatet gjorde mig mere ondt end at være på bænken. Jeg er ambitiøs, forsøger at vise mit bedste og gøre det godt. Her er der mange kampe og vi skal udnytte de minutter, som vi får af træneren.
Da han endelig kom ind, blev han udvist for en nedsabling af verdens dyreste spiller, Neymar:
- Det er jeg ikke særligt stolt af. Jeg forventer, at det ikke sker igen. Det er en aktion, man ikke forbinder mig med.
