Som Valdano, så Benítez
Benítez står i en uheldige rolle efter Real Madrids ulovlige brug af en spiller, det er han dog ikke den første Madrid-træner til at gøre.
Med udelukkelsen af Real Madrid fra denne sæsons Copa del Rey, så har Rafa Benítez bragt sig i samme uheldige situation som en af sine forgængere på trænerposten.
Det er nemlig ikke første gang, at Real Madrid oplever at blive straffet for at bruge en ulovlig spiller.
Vi skal dog helt tilbage til tiden for smartphones, gratis wifi og Tinder – i 1994 skiftede daværende træner Valdano nemlig nuværende Barcelona-træner Luis Enrique ud for Peter Dubovsky. Så langt så godt. Problemet var bare, at Valdano allerede havde tre ikke spaniere på banen på dette tidspunkt: Nemlig Laudrup, Zamorano og Redondo.
Så snart Valdano opdagede fejlen flåede man godt nok Dubovsky ud, men der var skaden allerede sket:
Valdano fik en måneds karantæne og en bøde på cirka 35.000 kroner, Real Madrid i sig selv blev sanktioneret med 5000 kroner i både. Rent pointmæssigt skete der dog ikke noget – men det havde også været det samme. Real Madrid måtte
nemlig nøjes med 1-1 mod oprykkerne fra S.D. Compostela.
Trods enorme protester og en Valdano-indignation, der minder meget om Florentino Perez’ på onsdagens pressemøde, så stod protesten ved magt. Helt specifikt sagde daværende træner:
”Real Madrid betaler konsekvenserne af en krig, som vi ikke kan kontrollere. Jeg accepterer fejlen, ikke for at undskylde mig selv,men ud af simpel ydmyghed. Som madridista er jeg begyndt at blive bekymret fordi en masse underlige ting sker, og dette er kun starten. På gaderne hører jeg alle slags kommentarer og dette er begyndt at tegne en farlig tendens, der kan ende helt ude af kontrol”.
Heldigvis gik det ikke så slemt, og Real Madrid hentede da også mesterskabet i 1994/1995-sæsonen med fire point ned til nummer to – Deportivo La Coruña.
