Cristiano Ronaldo åbner hotel-kæde
Cristiano Ronaldo har travlt med at investere sine penge i forretnings-projekter og seneste skud på stammen er en hotelkæde, som i de kommende år skal åbne hoteller i byer som Funchal, Lissabon, New York og Madrid.
Hotelkæden får navnet Pestana CR7 og Cristiano Ronaldo har investeret 70 millioner € i projektet, som blev præsenteret i Lissabon i går.
Hotellet i Madrid skal åbne i 2017 og det kommer til at ligge på Gran Vía og personalet på hotellerne bliver unge mennesker mellem 18 og 34 år, fordi hotellerne skal repræsentere en livsstil, hvilket også er grunden til at de kommer til at ligge i populære områder med mange mennesker.
