Carvajal klar til Valencia-opgør
Dani Carvajal ventes tilbage til første kamp i 2016, som er den svære udekamp på Mestalla mod Valencia.
Den spanske højreback har fået sit efterår ødelagt af skader, men håber at et stærkt forår kan bringe ham tilbage som fast starter for Real Madrid og give ham en plads i den spanske EM-trup til sommer.
Carvajal har været ude med en muskelskade siden den 29. november, men han begynder i denne uge at træne med sine holdkammerater, der forbereder sig til hjemmekampen mod Real Sociedad, som han ikke selv når at blive klar til.
