Zidane: Cristiano Ronaldo er dette holds sjæl
Zinedine Zidane holdt i dag pressemøde forud for morgendagens kamp mod Deportivo og her blev han spurgt ind til følgende ting:
Cristiano Ronaldo:
- Han er på ingen måde til salg, han er sjælen på dette hold. Jeg glæder mig, for så længe jeg er her, vil han ikke rejse.
Fornemmelser:
- Jeg har set et koncentreret hold, som er besat af at gøre tingene godt. De tre træninger var rigtig gode, linjen er klar. Jeg ønsker, at kampen skal begynde nu, for mig og frem for alt for dem.
Midtbanen:
- Det vil jeg ikke fortælle. De tre forreste vil helt sikkert spille og i morgen får I resten at se.
James og Isco:
- De er vigtige spillere og rigtig gode, man skal give dem glæde og tillid. Det er mit arbejde, at snakke med dem og fortælle dem det samme, at for mig er gruppen det vigtigste, at nogen vil spille mere end andre, men i sidste ende er det vigtigt at vise at gruppen kommer først, det var min erfaring som spiller.
Deportivo:
- De vil komme for at spille en god kamp, vi kender deres kvaliteter, men det vigtige er at vi gør vores eget, det vil jeg koncentrere mig om.
Januar måneds transfervindue:
- Spillere, der rejser? Det tror jeg ikke og jeg ønsker det heller ikke. Heller ikke at der kommer nogen, jeg har en stor trup og jeg er tilfreds med det hold, jeg har.
Planen for januar:
- Vi vil arbejde meget, for frem til februar har vi kun en kamp om ugen og det vil vi bruge til at arbejde med mine koncepter om spillet og fysikken. Når der er to kampe om ugen er det svært.
Involvere BBC i defensiven:
- Når vi ikke har bolden, vil vi alle arbejde. Vi kan ikke have to-tre spillere, som ikke forsvarer.
Fyldt Estadio Santiago Bernabéu:
- I de seneste dage har man snakket om denne drøm. Tilhængerne vil få et anderledes spillende hold at se.
Den bedste spiller:
- Jeg kan ikke udvælge en enkelt, de er alle rigtig gode. Det er en fornøjelse at se dem udefra.
Intensitet:
- Holdet har været meget fokuseret, meget koncentreret. Megen intensitet i træningerne. Det er det, jeg ønskede og de har været rigtig gode. Vi må afvente kampen i morgen og spille med samme intensitet.
Glæden i truppen:
- Jeg forventer at modtage noget af al den glæde, som vi giver i hver eneste træning. Jeg ser dem glade og det er jeg også og jeg føler mig meget stærk og tilfreds. Vi går efter at vinde alt hvad vi kan.
Behov for en Makelele?
- Jeg kan ikke spille med ham, men andre spillere kan gøre det. Men balancen opnår man ikke centralt på banen uden hele holdet. Det er den bedste måde at erobre boldene på og kunne spille.
Forventninger:
- Når man ser på dette hold med de kvaliteter, så er jeg meget overbevist om, at tingene vil gå godt. Vi har stor frihed.
Mere af Cristiano:
- Han vil spille på kanten. Jeg vil sige meget få ting til ham. Det jeg ønsker er, at han har det godt og er glad. Han vil fortsætte med at tage frisparkene.
Forskellen i forhold til for to år siden:
- I dag er jeg den øverste ansvarlige, mens det for to år siden var Ancelotti, som havde fuld tillid til spillerne. Jeg kiggede kun på og forholdt mig tavs, men snakkede med spillerne en til en i det individuelle arbejde. Nu er det helt anderledes, jeg er nr. 1.
Bekymringer?
- Lige nu er der ikke noget, der bekymrer mig. Jeg ved hvor jeg står og det svære arbejde jeg hr, men jeg er klar. Når man er klar, står resten alene.
Forbedring af spillerne:
- Man kan altid forbedre sig. Spillerne er unge og de kan altid blive bedre. Jeg vil forsøge at hver eneste spiller forbedrer sig dag for dag.
Nyt job:
- Mandag tænkte jeg kun på Castilla og om eftermiddagen ændrede det hele sig. Man skal holde øje med, hvad der sker, men lige nu er jeg klar til at gå denne udfordring i møde.
