AS: Real Madrid står over for transferban
Ifølge spanske AS har FIFA truffet afgørelse i sagerne mod Atlético Madrid og Real Madrids køb af mindreårige spillere og vil senere i dag offentliggøre beslutningen.
Og det skal eftersigende være dårligt nyt for de to klubber, som står til at få samme straf som Barcelona, nemlig et transferban i to vinduer, som vil gælde fra dett i januar måned og så den kommende sommer.
FIFA har brugt et år på at undersøge de to Madrid-klubber og har indhentet oplysninger fra det spanske fodboldforbund RFEF og her skal man altså have konkluderet, at Real Madrid har handlet mod gældende love.
Såfremt Real Madrid straffes med transferban, kan Florentino Pérez skyde en hvid pil efter Galáctico-køb som Eden Hazard eller Paul Pogba denne sommer, men til gengæld har klubben mulighed for at hente de udlejede spillere, Fabio Coentrao, Marco Asensio og Jesús Vallejo, tilbage.
