Sergio Ramos kun 3. mest benyttede centerforsvarer

Real Madrid begynder efterhånden at blive bekymret for Sergio Ramos mange skadesperioder, som begyndte i CL-kampen mod Shakhtar Donetsk den 15. september med en skulderskade.

I alt har Sergio Ramos været ude af spillet i 14 kampe og det betyder, at Pepe og Varane faktisk har spillet flere minutter end den spanske landsholdsforsvarer i denne sæson. Varane er noteret for 1547 minutter, Pepe har spillet 1442 minutter, mens Ramos kun er noteret 1109 og han er faktisk kun 19 minutter foran Nacho i forhold til spilletid.

Real Madrid har dog ikke resultatmæssigt savnet Sergio Ramos, for i de 14 kampe uden ham har Real Madrid vundet 12 kampe og spillet 2 uafgjorte, mens han har været med i de 3 eneste nederlag i denne sæson, nemlig mod Sevilla, Barcelona og Villarreal. Herudover er det blevet til 4 uafgjorte og 7 sejre.

Seneste artikler...