Numancia vender blikket mod Castila-spiller
Numancia har allerede oprustet truppen med spillere som Jordi Sánchez og Fran Villalba, men Castilla y León-klubben er slet ikke færdige med at lede efter forstærkninger frem mod den kommende sæson, hvor målet er at rykke op det fineste spanske selskab.
Således har Aritz López Garai (Numancias cheftræner, red.) rettet blikket mod Real Madrid Castilla, hvor venstrebacken Sergio Reguilón efter sigende har imponeret Numancia-træneren i sine 30 kampe for Real Madrids udviklingshold i sidste sæson.
Numacia er således tyndt besat på venstrebacken, hvor Luis Valcarce sidder ud med en korsbåndsskade i venstre knæ, hvorfor man i skrivende stund kun råder over Adrián Ripa til pladsen.
Den 21-årige spanske venstreback forlængede sin kontrakt med Real Madrid tilbage i maj måned, så den nu, ifølge transfermarkt.com, løber frem til sommeren 2020. Real Madrid er derfor for nærværende kun interesserede i at leje venstrebacken ud for den kommende sæson.
