Real Madrid i kvartfinalen i UEFA Youth League

I går, søndag aften, kvalificerede Real Madrids U19-hold sig til kvartfinalen i UEFA Youth League med en sejr over Juventus på 3-1. Kampen blev spillet på Colovray Stadium i Nyon i Schweiz, og selvom Real Madrids mandskab med Raúl som cheftræner kom utroligt dårligt fra start, lykkedes det at avancere i turneringen.

Allerede efter tre minutter kom Juventus foran med 1-0 på en scoring af Franco Tongya, og efter tolv minutter blev Real Madrid-kantspilleren, Jordi Martín, udvist. Raúls mandskab håndterede dog undertalssituationen glimrende, og efter 30 minutter udlignede Sergio Arribas efter et kontraangreb, og blot to minutter senere blev det også til 2-1 på en scoring af Carlos Dotor.

I anden halvleg fortsatte Real Madrid, hvor man havde flere chancer for at score til 3-1, og scoringen kom da også i det 57. minut, hvor Juanmi Lasasa scorede kampens sidste mål. På trods af at være en mand i undertal havde Real Madrid flere muligheder for at udbygge føringen, men kampen endte 3-1, hvilket bringer holdet i kvartfinalen, hvor Inter venter. Kampen spilles på onsdag kl. 18.

Seneste artikler...