Castilla nærmer sig Getafes Hugo Duro

Ifølge MARCA ønsker Castillas cheftræner, Raúl, at forstærke sit angreb frem til næste sæson, hvor man igennem den forgangne har haft flere alvorlige skader, mens lejesvenden, Marc Gual, allerede er blevet sendt retur til Sevilla.

Den spanske sportsavis skriver, at Raúl specifikt har udset sig Getafes 20-årige angriber, Hugo Duro, som en ideel forstærkning til sit Castilla-mandskab, og det er angiveligt en lejeaftale, som de to klubber er ved at blive enige om, hvor Real Madrid dog vil få mulighed for at købe ham efterfølgende.

Getafes succesrige cheftræner, José Bordalás, har ellers vist Duro tiltro i La Liga, hvor han over de sidste tre ligasæsoner har spillet 25 kampe med ét mål og tre assists til følge, og hans præstationer har da også givet ham en plads i Spaniens U21-trup til de kommende kampe.

Seneste artikler...