Real Madrid lurer på Osasuna-talent

Real Madrid kigger angiveligt mod Pamplona for at forstærke ungdomsafdelingen med et stort talent. Her render den bare 17-årige Christian Mutilva således rundt og imponerer i Osasunas ungdomsafdeling.

Mutilva går allerede for at være et af spansk fodbolds allerstørste talenter. Han dækker den centrale del af banen, hvor han foretrækker den centrale midtbane eller den lidt mere fremskudte rolle. Han er venstrebenet, har et godt touch på bolden og så skiller han sig ud fra mængden i sin årgang med sine 190 cm.

Disse egenskaber har, ifølge det baskiske medie El Correo, fået Real Madrid til at holde et skarpt øje med den 17-årige spanier, der også tiltrækker sig interesse fra flere engelske klubber.

Multiva kan erhverves for små 1,5 millioner euro, der er hans nuværende frikøbsklausul. Denne pris kan potentielt stige til det dobbelte, hvis han bliver en del af Osasunas andethold og det kan rende op i så meget som 8 millioner euro, hvis han bliver en del af førsteholdstruppen.

Derfor skal Real Madrid givetvis handle hurtigt, hvis de vil have ham for en slik. Hans kontrakt udløber til sommer, men Osasuna har en option på to år mere med ham, som de selvfølgelig planlægger at gøre brug af inden længe.

Seneste artikler...