Første udesejr til Real Madrid Castilla

Real Madrid Castilla sikrede sig i weekenden den første sejr på udebane i denne sæson.

Modstanderen var UE Costa Brava, som måtte se sig slået med 0-1 efter scoring fra islandske Gudjohnsen i anden halvleg.

Hjemmeholdet blev ramt af en udvisning til Pere Martínez efter bare 14 minutter og det gav naturligvis et overtag til Raúls troppper, men man formåede ikke i første halvleg at udnytte det.

Men seks minutter inde i anden halvleg headede Gudjohnsen kampens enlige mål i nettet efter indlæg fra Mario og man havde flere muligheder for at lukke kampen definitivt, blandt andet et frispark til Arribas, som ramte overliggeren.

Sejren er den anden i træk og giver et håb om, at Castilla er på vej mod bedre tider.

Real Madrid Castilla: Luis López, Gila, Rafa Marín, Pablo Ramón, Carrillo (Santos, 50’), Dotor, Arribas, Mario, Gudhohnsen (Álvaro, 73’), Latasa og Jaume (Peter, 73’).

Seneste artikler...