Rayo Vallecano og Alavés efter Iván Morante
En række Castilla-spillere ser ud til denne sommer at få nye klubber at spille for. Tidligere har der været snak om et skifte for Mario Gila til Getafe, ligesom Rafa Marín på rygtebasis sendes afsted på en lejeaftale andetsteds. En tredje spiller, der rygtes væk, er midtbanespilleren Iván Morante.
Morante følges nemlig tæt af Rayo Vallecano og Alavés, der henholdsvis spiller i den bedste og næstbedste spanske række i den kommende sæson. Og med kontraktudløb i 2023 virker det som en fin aftale for alle parter, hvis et skifte kan komme på tale.
Morante var i den forgangne sæson den tolvte mest benyttede spiller under Raúl, og undervejs blev det til et enkelt mål og en assist. Morante var med til at vinde UEFA Youth League under Raúl i 2020, men et egentligt gennembrud på førsteholdet har aldrig for alvor ligget i kortene.