Marca: Lazio henter Mario Gila

Ifølge Marca er Real Madrid og Lazio her til aften blevet enige om en aftale, der sender Castilla-centerbacken Mario Gila til Lazio på en permanent kontrakt, der varer frem til 2027.

Real Madrid holder dog fortsat snor i den 21-årige spanier, idét man blot går af med 50% af rettighederne for spilleren. Det gør man for seks millioner euro, hvilket er én million mere end først forventet, da spillerens værdi ligger på ti millioner euro. Det skyldes angiveligt Lazios ønske om at få aftalen til at gå igennem og distancere Getafe i kapløbet om spillerens underskrift.

Gila nåede at få to førsteholdsoptrædener, efter ligaen var vundet i den forgangne sæson, men lige siden sæsonen sluttede, har han været rygtet videre til en ny klub.

Seneste artikler...