Kompensation til Mallorca for Quetglas
Ifølge spansk presse har Real Madrid valgt at betale en symbolsk sum for Mallorcas 17-årige målmandstalent, Ferran Quetglas, selv om han kvit og frit kunne forlade øboerne.
Det er almindelig kotyme hos Real Madrid, at man kompenserer de klubber, som man henter spillere i, også selv om man kunne gøre det kvit og frit og i dette tilfælde får man fingre i et af de absolut største talenter i spansk fodbold.
Ferran Quetglas får kontrakt med Real Madrid frem til 2024 og skal som udgangspunkt starte ud hos Álvaro Arbeloas Juvenil A-hold, men der bliver også afstikkere til Raúls Castilla-mandskab.
