Real Madrid Castilla forstærker sig med Valencia-talent

Forholdet mellem Valencia og Real Madrid er måske på vej mod bedre tider. I hvert fald melder spansk presse, at Real Madrid er tæt på at købe det 19-årige stortalent, David Ruiz, fri af kontrakten med Valencia.

Den stærke venstreback har et år tilbage af sin kontrakt og har været et ønske for Raúl, som får et stærkt Castilla-mandskab til den kommende sæson, hvor målet er oprykning. Mange spanske klubber har været efter David Ruiz, men Real Madrid ser altså ud til at vinde kapløbet og betaler i omegnen af 150.000 € for ham.

Real Madrid og Valencia har været i strid med hinanden, siden Real Madrid i 1996 betalte frikøbsklausulen for Pedja Mijatovic og kun meget få handler mellem de to klubber er blevet realiseret i perioden.

Seneste artikler...