Deportivo-præsident efter Noel López-salg: Real Madrid er en nobel klub

Real Madrid hentede for nylig Deportivos unge angrebs-talent, Noel López, men selv om man gerne havde beholdt ham i den galiciske klub, så roser man alligevel Real Madrid for den noble behandling, man har fået.

Det fortæller Deportivos præsident, Antonio Couceiro:

- Den købende klub er Real Madrid og den er en nobel klub. I den her slags situationer forhandler Real Madrid med klubberne og forsøger at få den bedst mulige aftale for alle parter. Heldigvis er Real Madrid åbne for den slags, selv om de ikke er forpligtede til det og derfor har vi fået en række økonomiske klausuler for et eventuelt fremtidigt salg og andre, som er præstationsbetingede.

Antonio Couceiro ønsker ikke at komme nærmere ind på de præcise beløb, men slår fast at det er meget rimelige beløb for en spiller af hans kaliber.

Seneste artikler...