Real Madrid vil forbedre Sergio Arribas´ kontrakt
Ifølge spanske Marca ønsker Real Madrid at give det 20-årige stortalent, Sergio Arribas, en bedre kontrakt.
Han blev i den forgangne sæson Castilla-spilleren med flest minutter (3044) og mål (15), mens han blev næstmest assisterende spiller med 7 oplæg, kun overgået af Miguel Gutiérrez med 8. Det har naturligvis vakt opsigt hos andre klubber, men Real Madrid ønsker at holde på den offensivt dygtige spiller og derfor vil man nu forbedre kontrakten.
Man fastholder således længden på kontrakten frem til 2024 og frikøbsklausulen på 50 millioner €, men til gengæld kan han se frem til en markant lønforhøjelse for at blive hos Castilla og forsøge at kæmpe sig vej ind på førsteholdet.
