Real Madrid Castilla opruster med spansk talent
Raúl er i gang med at forme sit hold til den kommende sæson, hvor ambitionerne vanen tro er store for Real Madrids bedste filialhold, Real Madrid Castilla.
Således er Real Madrids Castilla-mandskab blevet forstærket med det spanske stortalent, Álvaro Leiva, der er blevet hentet i Algeciras. Barcelona var ligeledes med i opløbet om offensivspillerens underskrift, men han valgte Real Madrid.
Den 17-årige playmaker spillede 37 kampe i sidste sæson for Algeciras førstehold, scorede fire gange og fandt sig selv i oplæggerens rolle to gange.
Real Madrid Castilla har allerede hentet Noel López i Deportivo la Coruña, ligesom man ligger i forhandlinger med Albacete og Valencia om David González og David Ruiz, som de næste spillere i rækken af forstærkninger til Raúls mandskab.
