Alberto Retuerta på vej til Derpotivo la Coruña

Der bliver tyndet ud i Raúls materiale i de her dage hos Real Madrid Castilla, hvor man allerede har sagt farvel til Mario Gila, der er solgt til Lazio, ligesom Victor Chust og Diego Altube også er rykket permanent videre til henholdsvis Cádiz og Albacete.

Herudover meldes profiler som Sergio Arribas, Antonio Blanco og Miguel Gutiérrez også på vej videre i systemet. 

Det er imidlertid ikke den eneste transferaktivitet, der pågår. Således meldes den 20-årige venstreback, Alberto Retuerta, på vej til Deportivo la Coruña, der angiveligt står klar med en kontrakt på to sæsoner til den talentfulde spanier. 

Deportivo la Coruña er i færd med at tynde ud i truppen, ligesom man også vil forny den med yngre kræfter, og man håber blandt andet på at kunne sige farvel til den rutinerede venstreback Héctor Hernández og goddag til Alberto Retuerta.

Retuerta spillede blot ti kampe for Raúls mandskab i sidste sæson.

Seneste artikler...