Real Madrid Castilla spillede uafgjort hjemme

NOEL

Real Madrid Castilla spillede i dag 1-1 hjemme mod Atlético Baleares i den 6. træningskamp i optaktssæsonen.

Det var udeholdet, som kom bedst fra start og tilspillede sig en række muligheder for at bringe sig i front og det lykkedes omkring den halve time, da Gonzalo Ramos fik scoret. Kort efter var det tæt på at gå galt, men Cañizares fik reddet forsøget.

Real Madrid Castilla var tæt på udligning kort inden pausen, da Arribas forsøgte sig, men det blev ved 0-1.

I anden halvleg steg tempoet i opgøret og det passede Real Madrid Castilla bedst, men holdet måtte dog se sig reduceret til 10 mand, da Pablo Ramón fik marchordre med et kvarter igen.

Nyerhvervelsen Noel sikrede dog en fortjent udligning otte minutter før tid, da han udnyttede en forsvarsfejl efter et langt udspark fra Cañizares.

Real Madrid Castilla: Cañizares, Tobias, Obrador, Rafa Marín, Pablo Ramón, Mario Martín, Manuel Ángel, Dotor, Álvaro, Arribas og Peter. Disse spillede også: Noel, Leiva, Alcázar og Bruno.

Log-på for at kommentere


Matamoro svaret på emne: #1 1 måned 1 uge siden
Jeg synes man skal hæfte sig ved Manuel Angel der fyldte 18 i marts. Han er den yngste på Castilla-holdet

Seneste artikler...