Spansk presse: Cádiz lurer på Blanco

ANTONIO BLANCO2

Antonio Blanco er en populær skikkelse blandt midterholdene i LaLiga, fra hvem den talentfulde midtbanespiller tiltrækker sig stor opmærksomhed i disse dage. 

Den 21-årige midtbanespiller fik debut på Real Madrids førstehold under Zinedine Zidane i sæsonen 2020/21, men Carlo Ancelotti viste ikke spanieren samme tillid i sidste sæson, og med tilføjelsen af Aurélien Tchouaméni synes vejen til spilletid på førsteholdet uoverskuelig for Castilla-spilleren.

Getafe har været nævnt som en mulig destination, og forbindelsen mellem Real Madrid og den lille madrilenske forstadsklub er da også stærk i forhold til at handle spillere mellem hinanden, men forlydenderne i spansk presse går på, at man ikke er tæt på en aftale endnu. 

Det har fået Cádiz til at melde sig på banen. Således beretter det spanske medie El Desmarque, at den andalusiske havneby skulle være klar til at hale Blanco ind på en lejeaftale for den kommende sæson, hvor mulighederne for spilletid skulle være gode, ligesom han vil blive genforenet med Víctor Chust.

Raúl håber imidlertid på, at Blanco bliver, da han anser ham for en vigtig brik i Castillas ambitioner om at rykke op i rækkerne i spansk fodbold.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...