Sikker Youth League-sejr over Shakhtar Donetsk

Real Madrid Juvenil er tilbage på førstepladsen i Youth League, efter at man i onsdags vandt med hele 6-1 hjemme over Shakhtar Donetsk.

Álvaro Arbeloas tropper var spilstyrende fra start til slut, men det var først i anden halvleg at tingene blev sat på plads.

Stortalentet Iker Bravo indledte scoringen efter en halv times spil og tre minutter senere øgede Gonzalo føringen. Der blev bragt spænding tilbage i opgøret tre minutter før pausen, da Jacobo var uheldig og lavede selvmål, men Pol sørgede for pausestillingen 3-1.

I anden halvleg var der fuldt styr over tingene og Gonzalo scorede sit andet mål efter tre minutter, mens også Palacios blev dobbelt målscorer med sine to mål i anden halvleg.

REAL MADRID Juvenil A: Diego Piñeiro, Tobias, Jacobo (Sotres, 81'), Manu Serrano, Youssef (Camero, 61'), Chema, Palacios (Julen, 81'), Manuel Ángel (Borja Alonso, 72'), Pol, Gonzalo (Lancha, 72') og Iker Bravo.

Seneste artikler...