Iker Bravo sikrede sent point til Real Madrid Castilla
Real Madrid Castilla fik et enkelt point med hjem fra weekendens udekamp mod Mérida på Estadio Romano.
De to hold skulle bruge de første tyve minutter til at se hinanden an, men herefter havde Real Madrid Castilla den første klare chance ved Álvaro, som målmanden dog tog sig af. Kort efter kom hjemmeholdet foran, da Nacho González kom først på bolden tæt under mål. Syv minutter før pausen var hjemmeholdet tæt på at komme yderligere i front, men det blev ved 1-0 ved pausen. Real Madrid Castilla følte sig dog snydt, da dommeren kort før sidste fløjt i første halvleg, annullerede en scoring for off side.
Raúls tropper kom ud til anden halvleg med den klare målsætning om at få udlignet, men det blev kun til enkelte nærgående forsøg og det lignede længe et nederlag, men kort før tid viste Iker Bravo klassen, da han tog en hovedstødsaflevering ned og sendte bolden mellem benene på Méridas målmand.
Real Madrid Castilla spiller på søndag hjemme mod selveste Deportivo la Coruña.
Real Madrid Castillas hold: De Luis, Tobias, Rafa Marín, Pablo Ramón (Obrador, 73’), Mario Martín, Theo (Iker Bravo, 46’), Arribas, Peter (Bruno, 73’), Álvaro Martín (Aranda, 73’), Edgar og Álvaro (Álvaro Leiva, 85′).
