Real Madrid Castilla vendte nederlag til sejr

Real Madrid Castilla hentede en vital udesejr på 1-2 over Celta Vigo i weekenden og dermed sneg holdet sig ind på en af de fire play off-pladser.

Det begyndte ellers skidt for Raúls tropper, som kom bagud efter 13 minutters spil, men herfra overtog holdet teten og pressede hjemmeholdet tilbage på banen og det gav bonus omkring den halve time, hvor Edgar og Álvaro med to mål inden for tre minutter vendte opgøret.

Efter pausen havde Real Madrid Castilla flere gode muligheder for at øge føringen, men der blev ikke scoret mere i opgøret.

Real Madrid Castilla: De Luis, Tobías, Rafa Marín, Pablo Ramón, Mario Martín (Javier Villar, 77’), Dotor, Arribas, Peter, Álvaro Martín (Marvel, 83), Edgar og Álvaro (Iker Bravo, 77’).

Seneste artikler...

Annonce