Real Madrid forlænger med stortalent
Real Madrid har forlænget kontrakten med det 18-årige stortalent, César Palacios, frem til 2027.
Han kom til klubben i 2020, hvor han fik en kontrakt frem til 2024, men han har overbevist alt og alle og derfor har man nu givet ham den første professionelle kontrakt, hvilket samtidig indebærer, at man kan give ham en frikøbsklausul på 50 millioner €.
César Palacios imponerer i øjeblikket på Álvaro Arbeloas Youth League-hold, hvor han i fem kampe er noteret for fem mål og to assists.
Midtbanespilleren var eftertragtet hos mange klubber, men havde et ønske om at fortsætte udviklingen i Real Madrid, hvor man ikke er i tvivl om, at der venter en stor karriere for U19-landsholdsspilleren.
