Chelsea jagter Rafa Marín
Ifølge flere spanske medier er Chelsea stærkt interesserede i at hente Real Madrid Castillas spanske forsvars-talent, Rafa Marín.
Den 20-årige forsvarer har gjort det fremragende på Raúls Castilla-mandskab og har ved flere lejligheder trænet med førsteholdet, hvor også Carlo Ancelotti holder et vågent øje med ham, men det centrale forsvar er i øjeblikket overbooket med spillere, hvilket har forhindret ham i at få de store chancer.
Real Madrid skal dog til at træffe store beslutninger for den unge forsvarer, som har kontraktudløb i 2024 og som også følges tæt af klubber som RB Leipzig og Juventus.
