Castilla sejrede i første venskabskamp
Det er ikke kun Real Madrid, der er kommet godt fra start i optaktssæsonen. Det samme gælder Castilla, der i går sejrede i holdets første venskabskamp.
Kampen blev spillet imod Mirandés, der befinder sig i den næstbedste spanske række, og vi skulle helt frem til slutminutterne for at finde en afgørelse. Her var det ingen ringere end Zinedine Zidanes tredjeældste søn, Theo, der bragede et frispark på kanten af feltet over i det lange målhjørne til slutresultatet 1-0.
Det var et Castilla-mandskab med mange nye navne, da man allerede har skilt sig af med flere bærende skikkelser, mens flere andre meldes på vej videre. Dertil er Nico Paz med førsteholdstruppen i USA i disse dage.
Castillas hold: Cañizares (Súnico, 45’), Ferran (Serrano, 45’), Mesa (Edgar, 45’), Calleja (Jacobo, 45’), Marvel (Jiménez, 45’), David (Theo, 45’), Peter (Ángel, 45’), Romera (Borja, 45’), Carvajal (Aimar, 45’), Noel (Álvaro, 45’) og Aparicio (Yeray, 45’).
