Marca: Arbeloa bliver ny Castilla-træner

Ifølge spanske Marca skulle det være ganske vist, at Raúl ikke fortsætter som Castilla-træner i den kommende sæson og i stedet for rykkes Álvaro Arbeloa op som chef for holdet.

Álvaro Arbeloa har imponeret i sine fem år som træner i La Fábrica, hvor han er gået fra sejr til sejr. Han overtog Infantil A-holdet i Corona-perioden i sæsonen 2020/21 og førte holdet til mesterskabet efter 15 sejre i 17 kampe. Året efter overtog han Cadete A-holdet, som blev vicemestre efter 23 sejre, 5 uafgjorte og 2 nederlag. Og i de seneste tre sæsoner har han styret Juvenil A-holdet, hvilket har ført til to mesterskaber, hvilket er bemærkelsesværdigt, fordi man i de 11 foregående sæsoner, blot vandt fire mesterskaber.

Udover de sportslige præstationer er en stor del af Real Madrids blomstrende talenter også et resultat af Arbeloas arbejde. Blandt dem, der har fået debut på førsteholdet finder man Nico Paz, Joan Martínez, Jacobo Ramón, Gonzalo, Diego Aguado og Yáñez.

Seneste artikler...